Kongelig Mayestaits Acteurs

Foreningen bag Studenterrevyen

De første skuespillere, der i Danmark smykkede sig med titlen ‘Kgl. Mayestaits priviligerede Danske Acteurs’ var en gruppe studenterskuespillere, der ved skæbnens gunst var blevet inviteret til at spille et stykke for Frederik den IV. Navnet ‘Kongelig Mayestaits Acteurs’ kendes fra en plakat for en af de første dansksprogede forestillinger, Holbergs “Geert Westphaler eller Den meget talende Barbeer”, der blev opført på det lille Grønnegadeteater så tidligt som den 28. Oktober 1722. Det var Montaigu’s skuespiltrup — der næsten udelukkende bestod af studenter. Studenterkomedier som sådan, har sin oprindelse i Studenterforeningen, der blev stiftet i København i 1820.

Op igennem sidste århundrede spillede man hvert år een eller flere komedier — og mange af dem vakte vild jubel. Vi er de direkte efterkommere af Carl Ploug, Hostrup, H. C. Andersen, Faber — og alle de, der spillede deres studenterkoemdier. Men navnet på den nuværende forening er yngre — vi fik det af Christian X, da han den 14. Januar 1924 overværede revyen og deltog i det efterfølgende nachspiel.

En af de deltagende primadonnaer fortæller: “Højdepunktet på aftenen blev imidlertid, da Kongen rejste sig og udtalte, at en af hans forgængere, Christian den VII ved åbningen af den danske skueplads’s 25. Sæson den 23. oktober 1772 havde udnævnt “Acteurs og Actricer” til “Kongelig Mayestaits Acteurs” og nu havde han også lyst til at give os studenterskuespillere denne titel. Jeg har altid med glæde tænkt tilbage på den uforglemmelige aften, hvor vi fik den usædvanlige udnævnelse, som jo endnu den dag i dag tildeles studenterskuespillerne”.

Men som forening blev Kongelig Mayestaits Acteurs først officielt indstiftet efter kongelig godkendelse med insignier — den glade maske — og det oldenborgske bånd i gult og rødt — den 20. november 1929. Næsten alle foreningens opførelser findes dokumenterede — enten på det Kongelige Teater, på Morskabsmuseet eller i vores arkiv. Kongehusets medlemmer, senest HKH Prinsesse Alexandra, er optaget som medlemmer i foreningen.

Vær Med

Kongelig Mayestaits Acteurs er foreningen bag Studenterrevyen , og i Studenterrevyen kan vi noget helt unikt — vi skriver unikke tekster, skaber unikke sange og leverer unikt teater. Og vi vil gerne have dig med!

Hvis du brænder for at

så send lidt info om dig selv til

tilmelding@studenterrevyen.dk .

Vi vil gerne vide lidt om dig, send dit navn, alder, ma il eller telefonnummer samt en kort beskrivelse af dig og hvad du forestiller dig at du kan påtage dig af arbejdsområder — der er helt sikkert også plads til dig!

Bliv optaget i foreningen

Alle, som har bidraget til skabelsen af en Studenterrevy er også kvalificerede til at blive optaget som Kongelig Mayestaits Acteur!

Vi værdsætter alle, der har bidraget med tid, energi og kreativitet til at gøre forestillingerne til noget særligt. Det eneste krav er, at din medvirken har været frivillig — altså uden honorar — fordi vi ønsker at bevare fællesskabet som et sted for dem, der har været med af lyst og engagement.

Og selvfølgelig: Optagelse sker først, når du har bestået den berømte og “svære” optagelsesprøve — en tradition, der sikrer, at vi holder humøret højt og fællesskabet stærkt!

Som medlem bliver du en del af et netværk af tidligere medvirkende, der deler passionen for revytraditionen og det sociale samvær. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Det årlige medlemskontingent er kun kr. 300, og forfalder den 1. maj. Vi sender opkrævninger pr. e-mail, når tiden nærmer sig.

Kvæstor vil rigtig gerne svare på yderligere spørgsmål om medlemsskab og kontingent, på e-mail adressen kvaestor@kongelig-mayestaits-acteurs.dk

Acteuren

Acteuren er medlemsbladet for Kongelig Mayestaits Acteurs. Se de seneste udgaver her.

2025

forside fra actueren februar 2025
Februar
forside fra actueren maj 2025
Maj
forside fra actueren august 2025
August

Tidligere udgaver kan ses her.

Medlemssiderne

Hvor foreningens medlemmer har mulighed for at administrere detaljerne omkring deres medlemsskab, og tilmelde sig foreningens arrangementer.

De tilgås her

Kontakt

Via email

Præsidenten
praesident@kongelig-mayestaits-acteurs.dk
Pressechef
presse@studenterrevyen.dk
Præsidiet Foreningens bestyrelse
praesidiet@kongelig-mayestaits-acteurs.dk
Kvæstor Økonomiansvarlig
kvaestor@kongelig-mayestaits-acterus.dk


Kongelig Mayestaits Acteurs
Tranholmsvej 19
4600 Køge
CVR: 21886807